Del Skuespillere i Aarhus

Skuespillere i Aarhus

VI SØGER:

kvindelig Hovedrolle:
Skuespiller der behersker ballet.
Minimum alderen er 18 år.
Taler flydende engelsk, da stykket er på engelsk.

Mandlig Hovedrolle:
Skuespiller med god rytmisk sans.
Minimum alder er 18 år.
Taler flydende engelsk, da stykket er på engelsk.

2 Biroller: Mand og Kvinde
Skuespiller der formår at spille forskellige roller
Minimum alder 18 år.

Prøve periode efterår 2015 – forår 2016. Spilleperiode forår 2016 (der tages forbehold for ændringer)

Desuden søger vi efter en del skuespiller til nogle videoscener der skal optages i efteråret 2015.
Flere af rollerne har replikker, disse er på engelsk.


Audition forventes at blive afholdt slut Maj start Juni I Århus.

Hoved og birollerne er lønnet, da dette kræver meget erfaring og at man deltager i prøveperiode.
Videorollerne er ikke lønnet, men der vil blive sørget for forplejning under optagelserne.

Kunde du tænke dig at høre mere eller tilmelde dig kan du skrive til os.

LIFE IS NOT A FAIRYTALE
På forscenen står en ballerina og en soldat i hver deres side. De taler om de menneskeliv, der udspiller sig på bagscenen. Soldaten og ballerinaen er inspireret af H. C. Andersens eventyrverden, dette gælder både deres væremåde og udseende.
Soldaten og Ballerinaen har desuden deres egen sideløbende historie, da soldaten prøver at forføre ballerinaen.

KONCEPT Forestillingen er en kommentar på den disneyficering, der er en fremtrædende påvirkning på den verden, vi lever i. I Life is not a Fairytale lader vi os inspirere af Danmarks kronede eventyrskribent og digter Hans Christian Andersen, der igennem sine fortællinger har vist os, at verden ikke kun er et eventyr, men en hård og brutal verden. Lige så vel som H. C. Andersen fortæller om livets dilemmaer og problemer gennem eventyrets univers, gør forestillingen Life is not a Fairytale det samme, dog med den indgangsvinkel, at alt er en god historie, hvis bare den handler om kærlighed. Dette kan sammenlignes med den måde som Disney laver nye, lykkelige slutninger på historier og eventyr. Vi ser nu Soldaten forsøge at gøre det samme. Han vil så gerne fortælle Ballerinaen en smuk og god kærlighedshistorie og forstår ikke, at hun ikke ser den samme lykkelige vinkel i historierne som han gør.

Soldaten og Ballerinaen er eventyrfigurer. Soldaten forstår sig kun på eventyrets univers, han kan ikke se virkelighedens forfærdelige alvor. For ham kan alle situationer pakkes ind i en eventyrlig fortælling om kærlighed og lykke. Ballerinaen er derimod en tand mere virkelighedsnær end Soldaten, hun er godt klar over, at der findes historier og fortællinger fra den virkelige verden, der er sørgelige og tragiske. Hun kan føle sorgen ved en sørgelig begivenhed og glæden ved en glad. Ballerinaen er repræsentant for H. C. Andersen, mens soldaten repræsenterer Disney.

TEATRET DRAMA2GI Drama2gi består af Mette Thomsen og Joan Andersen, der har studeret dramaturgi sammen på Aarhus Universitet. Dette gør at vi har et langt og solidt samarbejde bag os, der rækker langt udover teaterregi. Vores interesseområder har altid krydset hinanden selvom vores uddannelse har været tilrettelagt med fokus på hver vores interesser, og derved skabt stærke kompetencer. Mette Thomsen har suppleret med økonomi fra handelshøjskolen, mens Joan Andersen har fokuseret på mediebrug i teatret. Det at vi er så forskellige, men alligevel har en fælles referenceramme gør, at vi supplerer hinanden godt.

Vi brænder for at lave teater, for at skabe en oplevelse for andre. Få budskaber og gode historier frem og starte diskussioner. Teatret er et fantastisk medie, der giver mulighed for at eksperimenterer, bryde grænser og se tingende i nye perspektiver. Vi ønsker at lave teater, der kan bidrage med noget.


Læs mere

Ansøgningstiden er overskredet

Ansøgningstiden for dette job er overskredet. Du kan stadig læse annoncen, men jobbet kan ikke søges længere.

Se alle jobs