Del Mennesker på overførselsindkomst til teaterforestilling!

Mennesker på overførselsindkomst til teaterforestilling!

Reumertpræmierede FIX&FOXY søger medvirkende til teaterforestilling med premiere 21.november.
Kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister eller andre på overførselsindkomst (ikke dagpenge) - se her!

Vi har brug for mennesker, der er på overførselsindkomst eller på anden måde føler sig udsat i samfundet. Vi er interesserede i at lære dig at kende, høre dine historier og iscenesætte en forestilling, der bygger på dit liv som individ, frem for som et problem i samfundet. Forestillingen vil tage afsæt i og er inspireret af filmen “Det Store Ædegilde”.
Din alder, dit køn, dit udseende og dine evner som skuespiller er ikke vigtigt. Du skal derimod have lyst, mod og tid til at dele ud af dig selv og dit liv, og sammen med os være med til at skabe en teaterforestilling om livet uden særligt mange penge. Du kommer til at fortælle din historie, stå på en scene og få en oplevelse for livet.
Åben Casting
onsdag d.7. oktober kl. 12 på Store Scene i Dansehallerne
Mødested: Café Elefanten, Pasteursvej 20, 1799 København V
Vi gi’r en bid mad, kaffe og kage!

VIGTIG INFO:
Forestillingen spiller 8 aftener på Store Scene i Dansehallerne, Carlsberg, mellem d.21. november og d.1. december 2015.
Du skal have tid og lyst til at bruge en stor mængde af din tid ugerne op til premieren.
Arbejdet er ulønnet.
_____________________________________________________
Fix & Foxy er en socialt eksperimenterende instruktørduo, der tager udgangspunkt i virkelige mennesker og deres virkelige historier. Fix & Foxy undersøger – de er nysgerrige og laver forestillinger om mennesker og problemstillinger uden at være eksperter på området.


Læs mere

Ansøgningstiden er overskredet

Ansøgningstiden for dette job er overskredet. Du kan stadig læse annoncen, men jobbet kan ikke søges længere.

Se alle jobs