Del Skuespillere til Forestilling på Scenoskop søges

Skuespillere til Forestilling på Scenoskop søges

Jeg søger to skuespillere til en Forestilling, der skal sættes op i maj (18-20 maj). Både mænd og kvinder søges. Forestillingen hedder "undskyld er et egoistisk ord" og handler om, hvordan vi kan se anderledes på ordet "undskyld". Den vil være bygget op som en samtale/dialog mellem skuespillerne, hvor de tager forskellige vinkler på sig og på den måde fører publikum igennem en alternativ måde at se ordet "undskyld" på.
Forestillingen skal være legende og eksperimenterende, og der vil være gode muligheder for at udvikle spændende vinkler og udtryk sammen. Målet er, at tilbyde publikum en anderledes, tænksom oplevelse måske krydret med en anelse let kynisme.

Scenoskop er en festival for vækstlagsteater, og jeg kan derfor desværre ikke tilbyde løn - men jeg er yderst gavmild med kaffe og snacks.

Der er ansøgningsfrist til scenoskop den 1/12, så det vil være optimalt hvis vi kan mødes inden der og snakke om projektet og forventningsafstemme. Det er vigtigt for mig, at vi finder en model for udvikling og prøveforløb, som passer godt for os alle.

Har du spørgsmål til forestillingen, er du naturligvis meget velkommen til at kontakte mig.


Læs mere

Ansøgningstiden er overskredet

Ansøgningstiden for dette job er overskredet. Du kan stadig læse annoncen, men jobbet kan ikke søges længere.

Se alle jobs